Info om Hjortevildt

Anbefaling til afskydning og etiske regler for kronvildtjagt

Afskydning af kron- og dåvildt

Efterfølgende er der redegjort for de retningslinjer, som styregruppen anbefaler ved afskydning af kron- og dåvildt.

Afskydning af kronvildt og dåvildt

En bæredygtig afskydning af kronvildt/dåvildt består af 25 % hjorte, 25 % hundyr og 50 % kalve. Overordnet betyder dette, at når der er skudt en hjort på arealet skydes et hundyr og 2 kalve inden der skydes den næste hjort. Generelt starter afskydning af hundyr og kalve så tidligt som muligt. Skal der reduceres i bestanden skal andelen af hundyr og kalve være større.

Har man ikke tidligere skudt dansk kronhjort/dåhjort større end spidshjort skyder man den hjort, som man vil have glæde af at hænge op på væggen uanset størrelse. Efterfølgende er det en god regel, at den næste hjort skal være større gevirmæssigt end den man har skudt tidligere. Spidshjorte undtaget.

Formålet med anbefalingerne er, at der skal være flere ældre hjorte i den danske kronvildt-/dåvildtbestand.

Skyd ikke diegivende hundyr før kalv i oktober måned. Når kalven er skudt er det ok også at skyde hundyret. Generelt tilstræbes at kalve afskydes.

Afskydning af kronhjorte.

Der er nye jagttider for kronvildt. I det sønderjyske område er de rimeligt enkle. I andre dele af landet er det mere kompliceret.

Halvdelen af afskydningen af hjorte udgøres af spidshjorte. Primært skydes spidshjorte med gevir under ørehøjde. Spidshjorte har meget sjældent øjensprosse.

For toårige hjorte og ældre anbefales, at godt udviklede seks- og otteendere skånes.

Indsamling af kæber til aldersbestemmelse af hjort der er 2 år og ældre.

Jægerforbundet tilbyder aldersbestemmelse af hjorte. Vi har rekvireret kuverter fra Jægerforbundet og vi vil gerne være med til at hjælpe med indsamling. De 2 største fortænder udtages og rengøres og oplysninger om hjorten noteres på kuverten. Kuverter kan afleveres hos medlemmer af styregruppen.

Afskydning af dåhjorte

Der er uændrede jagttider på dåvildt i forhold til tidligere i vort område. Der arbejdes på revision af jagttiderne på dåvildt.

Spidshjorte under ørehøjde skydes primært.

Halvdelen af afskydningen består af spidshjorte. Primært skydes spidshjorte med gevir under ørehøjde.  

Skån de lovende unge hjorte. Dårligt udviklede stanghjorte og halvskufler skydes. Vedudviklede stanghjorte og halvskufler skånes. 

Vedtaget på styregruppemødet den 30.08.17

De etiske regler for for dåvildt ligner i store træk dem for kronvildt og derfor bringes kun etiske regler for kronvildt

Etiske regler for kronvildtjagt
Redigeret version, juni 2006
Nærværende etiske regler for kronvildtjagt skal bl.a. bidrage til at sikre en bred accept i
offentligheden af jagten på vort største landpattedyr, hvilket er en del af grundlaget for, at jægerne
fortsat kan udøve kronvildtjagt uden yderligere lovmæssige restriktioner.
Reglerne er udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet.
Det er den enkelte jægers ansvar at værne om kronvildtet og kronvildtjagten ved at leve op til de
jagtetiske regler.
Afskydningspolitik
• Afskydningen tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling.
I nogle områder skydes der mange hjorte og få hinder og kalve. Afskydningen bør foretages, så den
fordeler sig jævnt mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning af de helt unge dyr..
Med henblik på at opnå en bedre fordeling mellem hjorte og hinder i bestanden anbefales det, at
begrænse septemberjagten på hjorte mest muligt, hvilket samtidig dæmper forstyrrelser i brunsten.
Nabohensyn
• Vis nabohensyn.
Jagtetik drejer sig bl.a. om, at afskydningen står i et rimeligt forhold til terrænets størrelse. Jagtetisk
er der tillige forskel på, om kronvildt skydes i dets sædvanlige opholdsområder, eller lejlighedsvist
under dets vandringer. Derfor er det vanskeligt at sætte et præcist mål for, hvornår et terræn er stort
nok til, at kronvildtjagt kan anses for jagtetisk forsvarlig.
Det er dog godt naboskab, at man tilsigter, at det vildt, man skyder til, også falder på ens eget
område og ikke hos naboen. Kronvildt falder sjældent på skudstedet, og et stykke kronvildt kan
udmærket gå 100 meter med en perfekt dræbende kugle. Dette betyder i sig selv, at det er
nabomæssigt problematisk at skyde kronvildt på helt små terræner eller tæt på naboskel.
Det er ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke kronvildt pr. sæson på arealer, der er mindre
end 25 ha.
På små eller smalle arealer anbefales det at indgå naboaftaler, så jagten udøves i et fællesskab eller i
det mindste i en fælles forståelse.
Bæredygtig jagt
• Jagtudnyttelsen bør være bæredygtig.
Bæredygtighed er et elastisk begreb, når man har at gøre med en vildtart, som færdes over store
områder, og som ofte har forskellige foretrukne områder på de forskellige tider af året. Områder har
en forskellig bæreevne. Man kan derfor kun angive et skøn for, hvad man med rimelighed kan anse
for en bæredygtig afskydning. I de fleste områder er en afskydning på mere end 1 stykke kronvildt
pr. 25-50 ha pr. sæson ikke bæredygtig. På større ejendomme vil afskydningen pr. arealenhed
normalt ligge på et lavere niveau.
Jagtens bæredygtighed kan ikke måles alene ved vurdering af den samlede afskydning i Danmark
op imod bestandsudviklingen. Bæredygtigheden skal også vurderes indenfor de enkelte områder,
hvor kronvildtet findes eller kunne findes. Kronvildtets kerneområder rummer de af kronvildtets 3
hovedkrav: Ro, dækning og føde. I disse områder kan der skydes flere dyr pr. arealenhed end i
yderområderne, hvor bestanden er tyndere, og hvor afskydningen skal være mindre, hvis dyrene
skal kunne etablere faste bestande.
Skydning
• Vær opmærksom på, hvilke typer af dyr, du skyder til.
• Kronvildt bør kun skydes i sideskud.
• Vælg så vidt muligt at skyde til dyr, der er i ro.
• Afgiv ikke chancebetonede skud.
• Træn på skive og bevægeligt mål.
Kronvildtjagt kan let give forøget puls hos jægeren, og der kan være et behov for at tage hurtige
beslutninger. Når dyrene optræder i rudler, kræves stort overblik. Hold hovedet koldt og registrer,
hvad der sker. På denne måde vil de fleste jagtsituationer få et godt forløb. Kronvildt er store dyr,
som er lette at ramme. Der er dog altid en risiko for anskydninger. De fleste har ikke problemer med
at ramme et fast lille mål på 100 meters afstand på en skydebane, men jagtskydning kan være
anderledes, og skydning til bevægeligt mål er meget anderledes. Træn og kend din egen
begrænsning. Selv træning med luftbøsse til bevægelige kunstige mål er en god
jagtskydningstræning. Tørtræning med åbne øjne og sving i riflen giver også en forbedret
jagtskydning.
Brug skydetårne og skydestiger, hvis du har mulighed for det.
Anskydninger
• Vær meget opmærksom på skudtegn.
• Lad være med at skyde til friske dyr, hvis du allerede har skudt til et dyr, der ikke er synligt
forendt.
• Brug altid de registrerede schweisshunde.
Anskydninger vil vi beklageligvis aldrig blive fri for; men den enkelte kronvildtjæger bør gøre sit
til, at risikoen for anskydninger bliver så lav som overhovedet mulig. Det skylder jægerne hinanden
og kronvildtet.
Selv erfarne kronvildtjægere kan have meget svært ved sikkert at sige, om et skud ramte dyret eller
var helt forbi. Mængden af schweiss kan tilsvarende være forsvindende lille, selv ved gode og
dræbende skud. Dyrene er stærke og kan gå meget langt med en god kugle.
Er der den mindste tvivl om, hvorvidt du har ramt et dyr eller ej, så lad være med at starte en
eftersøgning. Afmærk i stedet skudsted med videre, og tilkald en schweisshundefører med erfaring i
eftersøgning af kronvildt.
Eftersøgning af anskudt kronvildt kan være en meget svær opgave. Hjælp derfor hundeføreren med
gode og præcise observationer og afmærkninger i terrænet, og lad være med at lave flere
anskydninger i det samme område.
Jagtudøvelse
• Afhold ikke tryk- og drivjagter i september.
• Skyd ikke diegivende hinder i oktober.
• Der skal forløbe mindst 3 uger mellem afholdelse af tryk- og drivjagter.
• Afhold højest 3-4 fællesjagter pr. sæson på det samme revir.
• Begræns brugen af store hurtigtgående hunde til drivjagt.
Jagtlige og andre forstyrrelser i brunsttiden bør holdes på et minimum Større arrangementer i
september er forstyrrende for det sociale mønster i forbindelse med brunsten.
Sørg så vidt muligt for at friholde nogle områder for forstyrrelse, når der afholdes tryk- og
drivjagter.
Pürschjagt er skånsom, men hvis flere pürscher samtidig over et helt jagtterræn, kan det virke som
en fællesjagt.
De fleste kalve dier stadig i oktober, og hvis hinden skydes bliver kalvens betingelser gennem
vinteren forringet. Der er ikke etiske problemer i at skyde smalhinder i oktober, men det kræver
erfaring at skelne mellem smalhinder og hinder.
Kronvildt fordrer fred og ro. I etableringsfasen i nye områder er netop fred og ro en af
nøglefaktorerne.
Dialog og regionale kronvildtgrupper
• Planlæg kronvildtafskydningen i dit lokalområde sammen med dine naboer.
Flere steder i landet praktiserer større eller mindre grupper af lodsejere og jægere et samarbejde om
kronvildtet. Dette samarbejde kan være mere eller mindre formelt, men bidrager under alle
omstændigheder til en fælles ansvarsfølelse for bestandene. Dette gælder også, når krondyrene
anretter uacceptabelt store skader i jordbruget.
Bidrag selv til denne dialog og det deraf følgende samarbejde.
Der er nedsat regionale kronvildtgrupper, der med en bred repræsentation, skal understøtte
efterlevelsen af de etiske regler for kronvildtjagt.

Nyeste kommentarer

05.12 | 09:13

Frederik Viborg har skudt en spidshjort i Kirkeskoven ved Tøndervej 3.12

02.12 | 12:49

Frederik Viborg har nedlagt en då i Præsteskoven ved Lejrvejen 01.12

14.11 | 08:35

frederik viborg har skudt en då kalv i kirkeskoven ved lejrvejen 13.11

11.11 | 09:30

Er lagt på Hjortevildtsyd.dk